Stine Miszczuk
Nøglen er motivation og mindset – sammen finder vi muligheder fremfor begrænsninger
Som personlig træner er det min fornemmeste opgave at hjælpe dig med at se muligheder frem for begrænsninger og sætte mål, som kan holde dig på sporet.
Motion og bevægelse behøver ikke være kedeligt. Løsningen skal være inspirerende og vedvarende, så du har lyst til at fortsætte din træning med fornyet energi – også efter endt forløb.
Jeg vægter sjov, effektiv og udfordrende træning med garanti for kvalitet i øvelserne. Nøglen er motivation og mindset – krydret med godt humør.
Ved siden af mit arbejde i Fit&Sund er jeg tilknyttet Middelfart Boldklub som deres fysiske træner og fysioterapeut. I min fritid er jeg selv meget aktiv. Jeg spiller fodbold to gange om ugen og løber OCR-løb flere gange om året. Derudover er jeg livsnyder med stort L: Jeg sætter pris på god mad, god musik, oplevelser og godt selskab. Du finder mig altid i godt humør, med en smittende energi og et smil op til begge ører.
Fitcamp:
Ønsker du at komme i bedre form, blive strammet op, tabe nogle kilo og blive stærkere alt
imens du har det sjovt og træner med ligesindede? Så er Fitcamp lige dig. I forløbet får du 8 ugers træning, med to ugentlige træninger, samt 4 kostworkshops. Du får altså 8 uger spækket med sjov og motiverende træning, samt redskaberne til hvordan du får optimeret din sundhed og dit mindset.
1-1 træning:
Ved 1-1 træning er det dig og dine behov, som er i fokus. Du får fra gang til gang en skræddersyet træning som er tilrettelagt efter dine ønsker og mål. Individualitet og kvalitet er i fokus. Har du et specifikt mål om øget muskelstyrke, et performancemål fx kunne gennemføre en polititest, et løb etc, sportsspecifik træning eller genoptræning, så vil 1-1 træningen være løsningen for dig.