Cecilie Eske Hansen

Mit navn er Cecilie, jeg er 28 år og bosat i Køge.

Jeg er personlig træner og instruktør på bl.a. RawFit, Senior Fitness og MotionForLivet hos Fit&Sund i Køge, hvor du også vil kunne finde mig i receptionen fra tid til anden. Derudover underviser jeg på Personlig træner uddannelsen hos AT Work Skolen.

Jeg er Træningsnørd med stort T - hvilket afspejles i både min trænings"karriere", uddannelse og mit arbejde.

Jeg har altid elsket at være fysisk aktiv og bruge min krop. Som ung var det særligt atletikken, som vandt min kærlighed, hvor jeg i alle mine teenageår specialiserede mig indenfor hækkeløb og 7-kamp og i dag stadig er aktiv, men mere på hyggeplan og som træner.

Min store interesse for træning og sport har dog gjort, at jeg gennem årene også har kastet mig ud i bl.a. ridning, boksning, klatring, løb og crossfit. Derudover har jeg i mange år suppleret min sport med almindelig fitnesstræning.

Med denne baggrund og en kæmpe fascination af menneskekroppen lå det i kortene, at jeg skulle lave noget indenfor træning og sport. Derfor har jeg læst både en bachelor i idræt og en kandidat i humanfysiologi (overbygning til idræt), hvor jeg har specialiseret mig indenfor styrketræning, løb og biomekanik.

Derudover har jeg efteruddannet mig gennem en lang række af kurser og workshops, og har flere planlagt i fremtiden.

Min brede erfaring inden for idræt gør mig i stand til at forstå de krav der stilles til dig - i form af dit mål, dit arbejde, dit udgangspunkt og/eller din sport, hvilket er essentielt for at kunne lave personlig, målrettet træning.

Jeg brænder for at lære fra mig og hjælpe folk med at sætte og nå realistiske og værdibaserede mål.

Men selvom jeg selv er tosset med løb og squats, behøver din træning ikke inkludere nogen af delene. For mig er det vigtigt at træningen er sjov, udviklende og giver mening ift. dig, dit udgangspunkt og dit mål.

Ønsker du at bliver bedre til din sport, få mere overskud og styrke i hverdagen, tabe dig eller "bare" blive stærkere - så vil jeg elske at hjælpe dig!

By

Køge

Specialer

Præstationsoptimering og skadesforebyggelse indenfor sport
Løbetræning
Styrketræning - Teknik, styrke og muskelopbygning.
Funktionel-/Crosstræning
Seniorer
Vægttab og livsstilsændrin

Uddannelse

Kandidat i humanfysiologi (idræt, sundhed og træning) v/ Københavns Universitet
Bachelor i Idræt v/ Københavns Universitet
Løbetræner speciale 5-0 km v/ DGI
Flere supplerende kurser indenfor løb, teknik, skader, styrketræning og mentaltræning.
Kommende kurser: Graviditets- og efterfødselstræning - ACT-coaching i sundhed og vægttab

Træningsforløb

En til en-træning Partræning Smallgroup-træning Bootcamps

Mine afdelinger

Mine artikler

Book tid hos Cecilie
Første konsultation er gratis
Book tid her
bubble