Lea Jørgensen
Som personlig træner, kan jeg hjælpe dig til at få det maksimale ud af din træning. Således kan din træning bidrage til mentalt og fysisk overskud. Vi arbejder effektivt ud fra dine målsætninger, hvad enten du har mål om at blive hurtigere, stærkere, slankere mm. Det at træningen bliver personlig, gør at jeg kan tilpasse træningen til dine behov og dine mål, så det bliver inspirerende og nemmere at komme ud af døren.
Jeg kan også tilbyde dig et forløb med diætetisk vejledning kombineret med personlig træning, som er til dig der særligt ønsker et vægttab eller vægtøgning.
Hos mig kan du booke forløb 1-1 eller du kan tage din træningsbody med og booke parforløb. Ved parforløb har vi stadig fokus på hver af jeres mål, men træningen bliver i fællesskab. Derudover, afholder jeg FitCamp (bootcamp) forløb 4 gange årligt, hvor du træner sammen med ligesindede 2 x ugentligt i 8 uger (inkl. 4 kostworkshops). Gruppen er den samme fra start til slut og der vil være max 12 deltagere pr hold.